Regler

Det er altid en god idé at sætte sig ind i reglerne, før man investerer i en lækker bjælkehytte, anneks eller træhytte. Det er kedeligt at få en henvendelse fra kommunen, når huset er sat op.

Fra 1. juli 2017 kom der nye regler på området, der betyder at du nu ikke længere behøver at anmelde småhytter mellem 35 og 50 m2 til kommunen, før du går i gang, men de små bjælkehytter skal stadig overholde øvrige love og regler, som f.eks. afstand til skel, højde osv.

En anden af de regler er bebyggelsesprocenten, som må udgøre 30% af grundens areal. Er grunden f.eks. på 1000 m2, så må du maks bebygge 300 kvm. Er du i tvivl om din bebyggelsesprocent, så kan den beregnes på Bolius.dk – Direkte link til beregneren, åbner i et nyt vindue.

Er den ønskede træhytte over 50 m2, ja så skal du anmelde byggeriet til din kommune. Hører du ikke fra kommunen inden for 2 uger, så kan du betragte din forespørgsel som godkendt. Der kan være lokale regler, som stiller din situation anderledes, det kan f.eks. være lokalplaner. Tjek lokalplanen for din adresse på Dingeo.dk – Direkte link, åbner i et nyt vindue.